Virksomme stoffer
Anvendelse
Xylometazolin "Teva" er et næsemiddel.
Xylometazolin "Teva" anvendes mod tilstoppet næse ved forkølelse og bihulebetændelse.
Doseringsforslag
Findes som næsespray.
Voksne og børn over 10 år
1-2 pust i hvert næsebor højst 3 gange i døgnet i højst 10 dage.
Bemærk:
- Dagens sidste dosis bør administreres ved sengetid.
- Den anbefalede dosis bør ikke overskrides, især hos børn og ældre.
- Bør ikke gives til børn under 10 år.
Bivirkninger
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Kvalme. Ubehag på påføringsstedet. Hovedpine. Irritation i næsen, Nysen, Snue, Tørhed i næsen. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | Synsforstyrrelser. Allergiske reaktioner. |
Ved for hyppig eller langvarig anvendelse kan der komme irritation af næseslimhinden med forværring af de symptomer, der er årsag til brugen af midlet.
Ved ophør med midlet kan der komme hævelse af slimhinden og øget flåd fra næsen, men disse symptomer forsvinder i reglen uden yderligere behandling i løbet af et par dage.
Læs generelt om bivirkninger.
Bør ikke anvendes
- Ved forhøjet tryk i øjnene (grøn stær) bør midlet ikke anvendes.
- Må desuden ikke anvendes efter visse typer operationer gennem næsen eller munden, samt ved sår, betændelse og tørhed i næsen.
Særlige advarsler
Xylometazolin "Teva" skal anvendes med forsigtighed ved forhøjet stofskifte, diabetes, svulst i binyremarven (fæokromocytom), forstørret prostata, forhøjet blodtryk, visse typer forstyrrelser af hjerterytmen (forlænget QT-interval) eller ved begyndende hjertesvigt.
Xylometazolin "Teva" bør ikke bruges i mere end 10 dage pga. risiko for "rebound-effekt", hvilket betyder at slimhinderne i næsen kan blive irriteret og medføre stoppet eller løbende næse.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Xylometazolin "Teva" skal tages med forsigtighed ved samtidig brug af MAO- hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) og visse midler mod depression.
Graviditet
Overdosering kan nedsætte blodgennemstrømningen i livmoderen. Kan anvendes efter aftale med lægen.
Læs mere om gravide og medicin
Amning
Læs mere om ammende og medicin.
Bloddonor
Læs mere om bloddonorer og medicin.
Alkohol
Alkohol og Xylometazolin "Teva" påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Virkning
Virker ved at mindske slimhindehævelsen.
Hjælpestoffer
Andre:
Citronsyre (E330) : næsespray, opløsning 1 mg/mlGlycerol (E422) : næsespray, opløsning 1 mg/ml
Natriumcitratdihydrat : næsespray, opløsning 1 mg/ml
Sterilt vand : næsespray, opløsning 1 mg/ml
Firma
TEVA.