Tilbage
Tilpas udvalg

Søvn og afslapning

På DinApoteker.dk har du adgang til apotekets sortiment indeholdende kosttilskud og naturprodukter med det formål at opnå en bedre søvn ved lettere søvnbesvær. Du bør læse brugsanvisningen og følge de gode råd. Og husk: Selv om det er naturlige produkter, så kan alt overdrives. Er det svært, er det godt du kender os - for vi er lige til at træffe også på dit lokale apotek.

21 Produkter
Sorter efter:

Baldrian / Valeriane

Består af de tørrede rødder Valeriana officinalis. Det er usikkert, hvilke af de mange indholdsstoffer i valerianerod, der er virksomme. Virkningsmekanismen er ligeledes usikker, men den kan skyldes et øget indhold eller en øget virkning af gamma-aminosmørsyre i centralnervesystemet.

Anvendelse

Naturlægemiddel til lindring af uro og søvnbesvær.

Effekt

En analyse omfattende 18 undersøgelser har ikke vist sikker effekt på søvnkvalitet eller indsovningstid ved indtagelse af valerianerod sammenlignet med placebo. Undersøgelser var dog små, generelt af dårlig kvalitet og vanskeligt sammenlignelige.

Bivirkninger

Bivirkninger er sjældne, hyppigst diarré. Der er rapporteret om leverpåvirkninger i forbindelse med indtagelse af droger, der indeholder valeriane, og i store doser kan drogen give hjertefunktionsforstyrrelser. Undersøgelser har vist giftighed, hvorfor valeriane må frarådes under graviditet og amning.

chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.