Tilbage
Tilpas udvalg

Vorter

Her finder du apotekets sortiment til behandling af vorter på hænderne. Du kan vælge imellem alle midlerne - og finder let lige det produkt, der bedst passer til dit behov Vi har midler i alle prisklasser. Er det svært, er det godt du kender os - for vi er lige til at træffe også på dit lokale apotek.

Få hjælp til fodvorter her

14 Produkter
Sorter efter:

Behandling af vorter og fodvorter

Både fodvorter og vorter er forårsaget af en virusinfektion i huden. Vorter på hænder og fødder skyldes HPV-virus, hvoraf der findes flere end 100 forskellige typer. De smitter mellem mennesker.
HPV-virus bliver indbygget i værtens arvemasse DNA, hvorfor man aldrig slipper af med virusset igen. Imidlertid bliver værtens immunsystem dog i stand til at holde vortevirus i skak. Derfor ser vi ikke så stor forekomst af vorter hos voksne som hos børn og unge.
Vorter er sjældne hos børn under tre år, hvorefter hyppigheden stiger. Hos børn mellem fire og seks år har cirka 5 til 10 procent vorter, mens cirka 15 til 20 procent af børn mellem 16 og 18 år har det. Hyppigheden hos voksne er meget lille. (Kilde Netdoktor)

Årsag til fodvorter og vorter på hænderne?

Vortevirus er generelt uhyre smitsomt. Vorten afgiver dagligt tusindvis af virusser. Har man en vorte smitter man ved berøring af vorten eller ved kontakt af afstødte hudceller med virus. Når fodvorter bløder, indeholder blodet viruspartikler og kan derfor smitte.
Du kan smitte, hvis du går barfodet i hallens omklædningsrum, idet du på gulvet afsætter smitstof, der overføres til den næste barfodede, der træder, hvor du var.
Du kan mindske risiko for smitte når du lakerer vorten med lak.
Særligt i svømmehallen udsættes vi for smitte. Det skyldes at våd hud er lettere gennemtrængelig for virus.
Du er særligt sårbar, hvis du har småsprækker eller rifter på føddernes trædeflader.
Inkubationstiden kan være på flere måneder – dvs. fra du er smittet, til vorterne viser sig kan der gå meget lang tid.

Kendetegn

Fodvorter: Fodvorter opstår ofte, hvor fodballen er udsat for tryk.
En fodvorte er øm, hvis du trykker samt står eller går på dem.
Fodvorter er flade, fortykkede hudområder, karakteriseret med en hård kant og et lidt blødt midterparti.
Der er små sorte punkter i vorten forårsaget af små blødninger i vorten på grund af trykpåvirkningen, når man går og står.
Håndvorter: Vorter på hænderne sidder ofte omkring neglene og på fingrene.
Ofte ligner de små blomkål.
Vorter på hænderne ses ofte om sommeren. Man mener det skyldes at hudens immunforsvar er lavere pga påvirkning af sollys.

Behandling af fodvorter og vorter på hænderne

Der er beklageligvis ingen behandling, der med sikkerhed kan fjerne dine vorter. Har du stor tålmodighed, forsvinder de fleste vorter af sig selv i løbet af et halvt til to år. Da vorter har en tendens til at forsvinde af sig selv, er dette nok grunden til, at mange gamle husråd virker.
Hvordan du anbefales at behandle vorterne, afhænger personens alder, hvor mange vorter, man har, hvor de sidder og eventuelle gener. Specielt hos børn skal behandlingen sættes i forhold til de forholdsvis gode chancer for spontan helbredelse. Vælger man bare at se tiden an, skal man selvfølgelig forebygge smitte, ved at bruge badetøfler, lakere vorterne osv.
Hos personer der får immundæmpende medicin, kan vorteinfektionen brede sig meget voldsomt. Er du i immundæmpende behandling, skal du søge lægehjælp , da behandling er en specialistopgave.

Sådan fjerner du fodvorter og vorter på hænderne:

Der findes flere gode midler uden recept. Fælles for dem alle er, at de kræver en målrettet og vedholdende indsats.
Du kan behandle med ætsende midler, som sammen med flydende plaster kan dryppes på vorterne. Efterfølgende er det nødvendigt et par gange om ugen med en skalpel at fjerne resterne af vorten, til den er helt væk.
Du kan fryse vorterne væk ved hjælp af flydende gas. Ofte er flere frysninger nødvendige, før vorterne er væk. Behandlingen er smertefuld.
Har du meget genstridige vorter kan hudlægen behandle dig med laser. Behandlingen er dog som regel smertefuld og og visse former for laser kræver lokalbedøvelse med injektion og er derfor ikke velegnet til behandling af børn.
Har du behov for hjælp eller yderligere rådgivning, kan du tale med din læge eller spørge på dit lokale apotek. Du er også velkommen til at skrive til os på chatten her på DinApoteker.dk

chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.