SnorBan er designet til at holde underkæben let fremad. Når kæben er i denne position, vil luftvejene blive mere frie og dermed forhindres snorken og iltoptagelsen øges, hvilket igen medfører en roligere søvn.
Den smidige snorkebøjle sidder fast på tænderne. Samtidig fastholdes underkæben, så tungeroden ikke falder tilbage og blokerer for luftpassage.
SnorBan anti-snorkeskinne fjerner eller reducerer snorken og forbedrer søvnkvaliteten. SnorBan har dokumenteret effekt hos 3 ud af 4 personer og virker med det samme.
Den giver god komfort, da den formes individuelt til brugerens tandsæt (se brugsvejledning for individuel tilpasning nederst på siden).
SnorBan er lavet af hypoallergent medicinsk termoplast uden latex og BPA, og i et let og slidstærkt design.
Vær opmærksom på at der kan være en vis tilvænningsperiode med SnorBan.
Normalt vil tilvænning tage 2 til 3 uger. I denne periode kan der være mindre ømhed i kæbeleddet, hvilket bør forsvinde umiddelbart efter udtagning af SnorBan.
Samtidig vil der være øget mundvand, hvilket normaliseres efterhånden som man vænner sig til mundstykket.
I de første par uger kan SnorBan falde ud af munden. Dette er normalt og vil ikke være et problem, når man har vænnet dig til brugen.
SnorBan bør ikke anvendes ved:
- Kæbeled sygdom.
- Udtalt overbid eller underbid.
- Løse tænder, ustabile tandkroner eller fremskreden paradentose.
- Hel- eller delvis tandprotese (gebis).
- Manglende vejrtrækning gennem næsen.
- Svær epilepsi eller kronisk astma.
- Børn under 18 år.
Hvis nogen af ovenstående tilstande forefindes, bør man søge råd hos lægen, før man bruger SnorBan.
Pleje:
Producenten anbefaler at bruge rensevæskerne fra Ecosym til at fjerne plak og bakterier fra SnorBan mundstykket. Ecosyms rensevæske beskadiger ikke SnorBan mundstykket. For optimal pleje bør ecosym rensegel bruges dagligt og ecosym ´forte´ rensevæske anvendes 1 gang om ugen.
Den forventede levetid for SnorBan er 8 til 12 måneder afhængig af syreniveauet i munden, vedligeholdelse og om man skærer tænder.
SnorBan skal udskiftes hvis der opstår revner eller andre defekter af materialet.
Æsken indeholder: SnorBan anti-snorkeskinne, brugsvejledning samt en plastikboks til opbevaring af SnorBan.
Læs medfølgende brugsanvisning før anvendelse.
Tilpasning af SnorBan:
SnorBan mundstykket er lavet af medicinsk termoplast, som blødgøres når det opvarmes i et varmt vandbad. Derved kan SnorBan mundstykket formes individuelt til brugerens tandsæt.
Tilpasning af SnorBan:
1. Kog vand i en gryde, der er dyb nok til at SnorBan mundstykket kan dækkes med vand. SnorBan må ikke lægges i vandet mens det koger.
2. Gryden tages af blusset når vandet koger med tydelige bobler (ikke vandkoger). Ved hjælp af holdestykket dyppes SnorBan mundstykket nu ned i vandet i 12-14 sekunder, herved blødgøres materialet.
OBS! Varmes mundstykket mere end 15 sekunder ødelægges det!
3. Tag SnorBan op af vandet og ryst overskydende vand af. Stil dig foran et spejl og åbn munden. Med TOP siden op på holdestykket (øverste halvdel af SnorBan har et lille V-formet hak ved fortænderne) placeres SnorBan forsigtigt i munden. Først tænderne i underkæben, og herefter lukkes overtænderne forsigtigt ned i overstykket. Mærk med tungen om tænderne går ned mellem de to kanaler. Mundstykket vil føles varm, men vil ikke brænde dig.
4. Underkæben skal være placeret ca. halvvejs fremme i forhold til den yderste placering (se fig. 2 i brugsvejledningen). Bid fast sammen og sug luften ud af munden, mens man med tungen presser på SnorBan skiftevis i over- og undermund for at tilpasse den til tænderne. Samtidigt presser man med fingrene på den udvendige side af mundstykket for at tilpasse SnorBan så godt som muligt til tænderne på denne side.
5. Når SnorBan er afkølet, tages den ud og dyppes i koldt vand i 10 sekunder. Hermed er formen støbt.
6. Prøv herefter at placere SnorBan i munden og vurdér, om den passer. Bemærk at underkæben holdes en smule fremad, hvilket føles behageligt. Såfremt formen ikke er tilfredsstillende, kan tilpasningen gentages op til 3 gange. Bemærk ved tilpasning 2. gang skal SnorBan kun opvarmes i 12 sekunder. Mange får et bedre resultat ved den 2. tilpasning.
7. Fjern holdestykket med en hobbykniv eller en saks så tæt på mundstykket som muligt.
8. Hvis snorkenen ikke forsvinder fuldstændigt, kan tilpasningen gentages med underkæben en anelse længere fremme - dog aldrig i maksimum.
Underkæbens placering:
Bemærk at når SnorBan placeres i munden holdes underkæben en anelse fremad, så der skabes underbid. Dette er den vigtigste del af tilpasningsprocessen. Underkæben skal være i denne position af hensyn til vejrtrækningen. Det tilstræbes, at underkæben holdes ca. halvvejs fremme i forhold til den yderste placering.
Vigtigt!
Det er vigtigt at SnorBan formes så tænderne griber ordentligt fat i mundstykket i både over og undermund. Man skal kunne se et tydeligt tandaftryk i mundstykket. Set fra oven skal tandaftrykkene være dybe og klare. Hvis dette ikke er tilfældet skal mundstykket omformes. Når mundstykket er formet korrekt fordeles belastningen ligeligt på alle tænderne og mundstykket bliver komfortabelt.