Inkontinensringe er specielt beregnet til kvinder med belastningsutæthed.
De virker ved at understøtte blærehalsen, hvorved utæthed undgås eller mindskes.
Anvendelse:
Sådan sættes ringen op:
Indtag den stilling, der er mest bekvem for dig – f.eks. stående med spredte ben eller med den ene fod på kanten af toiletsædet.
Ringen fugtes med vand eller påsmøres en smule glidecreme for at lette indføringen.
Pres ringen sammen, knoppen skal vende nedad.
Skil skamlæberne med din anden hånd og skub ringen langt bagud og opad i skeden, mens du stadig klemmer sammen om den.
Når ringen er helt inde i skeden, skubber du knoppen opad med fingerspidsen. Ringen sætter sig så i spænd mod skambenet.
Falder ringen ud, er den sandsynligvis for lille.
Generer ringen, er den sandsynligvis for stor.
Sådan tages ringen ud:
Indtag den stilling, der er mest bekvem for dig – f.eks. stående med spredte ben, siddende på hug eller med den ene fod på toiletsædet.
Få fat om ringen med 1 eller 2 fingre, drej den på højkant og træk den ud.
Når ringen er taget ud, vaskes den med mild sæbe (f.eks. en parfumefri hånd-sæbe) og skylles godt, hvorefter den er klar til genopsætning.
OBS!
Vær opmærksom på, at du kan lade vandet efter oplægning af ringen. Hvis ikke, skal du fjerne ringen og kontakte gynækologisk afdeling eller egen læge.
Sørg altid for omhyggelig blæretømning.
Kontakt læge eller sygehus hvis:
- ringen generer dig
- du får ildelugtende udflod eller kløe
- du får blødning
- du får problemer med vandladning og afføring.
Ringen er fremstillet af blødt latex-fri silikone, der ikke irriterer hud og slim.
Milex inkontinensringe findes i flere størrelser.
Måltagning og opsætning foretages af faguddanet personale (gynækolog eller lignende).